Forsikringsforhold

Børn i skolen
Skolen er forsikret mod ansvarspådragende forhold forvoldt af skolen og dennes medarbejdere. Falder en elev eksempelvis pga. sne/is på gangarealerne, idet skolen ikke har overholdt deres snerydningspligt, er skolen således erstatningsansvarlig for eventuelle erstatningskrav fra eleven.

Skolen bærer derimod ikke risikoen for elevernes medbragte tøj, bøger mm., hvis dette skulle blive ødelagt ved eksempelvis brand eller tyveri. Eleverne bærer desuden risíkoen for ødelæggelse af skolens bygninger og løsøre. Ovennævnte situation er normalt dækket på en almindelig familieforsikring/indboforsikring.

Endelig bærer eleven selv risikoen for ulykkestilfælde, som skolen ikke er ansvarlig overfor, eksempelvis hvis en elev får en bold i ansigtet og knækker en tand eller lignende. En sådan skade vil normalt være omfattet af en privat ulykkesforsikring.

Skolen anbefaler på baggrund af ovennævnte, at elevens forældre dels har en familieforsikring og dels en privat ulykkesforsikring.

Forældre arbejde
Forældrenes frivillige arbejde er dækket med erhvervsansvarsforsikringen og arbejdsskadeforsikringen. Dette betyder således at såfremt skolen afholder en arbejdsdag hvor forældre frivilligt hjælper med at male, rengøre osv. vil denne frivillige arbejdskraft være omfattet på samme vilkår som skolens aflønnede personale.